onsdag den 28. oktober 2009

søndag den 25. oktober 2009

mandag den 12. oktober 2009

Evita (Dixie) 10 uger





Hej Jette og Frank
Det går mægtig fint i Vipperød, vi var til vores anden træning i går og vi er stadig de bedste på holdet, men det er lidt kedeligt at vi er de eneste.
Nu vil instruktøren prøve om vi kan komme til Søborg der er nemlig flere og så er det indendørs (vi blev også meget våde i går) Vi er ikke renlig endnu men vi er kommet meget efter det. Vi kan desværre ikke veje Dixie ordentlig men vi kan se på kattelemmen at hun er blevet større, som I kan se på billedet varer det ikke længe før det er slut. Simba (katten) kan ikke rigtig med hende endnu, det har hun fået at vide med nogle hvæs i ny og næ, så Dixie lader den være (håber de blir kammerater). Frederik (barnebarn) var på besøg og det gik meget bedre. Der er ikke noget at lave i min afdeling så jeg tar en uge mere "barsel"Mere Senere !!!Kærlig hilsen Søren

Nye billeder af Romeo (Niki) - 1 år gammel (næsten...)

3 flotte fyre, skrev Kirsten

Nye billeder af Elf - 1 år gammel







har lige leget søg leg ude i haven. det elsker han. halen går bare frem og tilbage. han har sådan et roligt sind. igår fik vi ny seng, 2 fremmede kom ind. jeg havde ham dog i snor, så han ikke spændte ben på dem. han sagde ikke et dyt. lagede sig endda ned, da han fandt ud af at han ikke kunne danse rundt omkring dem.. Han er meget tillidsfuld over for fremmede. har endda siddet på en af mine kunder(ude på gå gaden) og han havde aldrig set hende før. Sidder tit på en bænk på gå gaden og kikker på mennesker. han har en meget stærk mening. Når vi går forbi en af de bænke vi plejer at sidde på, hopper han op, og nægter at gå vidrer, indtil vi har siddet der lidt. Nogle gange sidder han på mit skød, og så kan det ellers være vi får meget opmærksomhed, end vi ellers plejer. Får meget opmærksomhed til daglig også, da folk synes han er meget smuk, og ikke mange kender denne race. tror kun det er os der har en, og måske en til i odsherrede. Men der er flere der har en tevuren.skal måske træne privat med 2 politi tjeneste hunde. schæfer og en tervuren. Har ikke set dem ind nu.

Hilsen fra Faustina (Freya) på Djursland

Kære Jette og Frank.

Tak for den hjertelige modtagelse og for den dejlige lille pige, vi fik med hjem. Freya, som hun nu hedder, er en forsigtig lille pige, som skal have tid til at møde og kende alle de nye ting og især nye mennesker.
Det var en lang tur hjem, som hun klarede fint ved siden af mig på bagsædet. Den første nat forløb uden spor piven eller problemer, og allerede dagen efter kastede hun sig ud i at undersøge hele området. Hun syntes helt tydeligt, at det var herligt at deltage i æblesamling (der var jo blæst en del ned i stormvejret), at lege i staudebedets høje planter, lege med kastanierne, som kunne trille ind under terrassen, være med til at grave porrer og allerbedst grave efter kartofler, slæbe pinde til kompostbunken og hente dem igen.
I dag har vi gravet et bed op med skvalderkål, så der har været stor travlhed med at grave huller og slæbe rundt med rødderne!
Så efter en lang dag med passende hvilepauser, har hun nu helt overgivet sig, der er ikke så meget krudt tilbage. Men kæleri og lidt bideri er der altid energi til.
Vi sover med hende i vores arbejdsværelse, indtil hun er blevet helt tryg ved hus og mennesker.
Katten Rosa er meget reserveret, hilser kun med hvæs. Hun har residens på 1.sal og venter killinger om et par uger. Så bliver der måske nogle killinger at lege med senere.
Tak for gaven og al materialet, som vi fik med. Det er guld værd at støtte sig til her i den første tid. Selv om vi har haft en tæve af samme race, så er der forskel på temperamenterne og personlighederne, og en repetion er ikke af vejen.
Vi skriver og sender billeder, når der er nyt at berette og Freya's liv på Djursland.

Mange hilsner fra Jens og Merete









Kære Jette og Frank med hundefamilie.
Der sker hurtigt en udvikling med Freya. Hun er meget mere modig og meget aktiv både ude og inde, virker allerede meget mere tryg. Elsker at være med ude, så det er ingen sag at tage hende ud ofte for at få tisset af, og det skal hun ofte! Så det er jo ligesom at have små børn i huset, afbrudt nattesøvn! Vi får en del familie og børnebørn på besøg i efterårsferien, så det bliver spændende at se, hvad Freya siger til det!
Mange hilsner og knus fra Freya og Merete

Denne mail kom et par dage efter det øverste indlæg...
Hilsen Jette "Blogmaster"

mandag den 5. oktober 2009

Joy med på arbejde...







Sanne og Bente kunne ikke stå for hende...
Men det var de ikke ene om - for hun traskede også afsted efter alle der gik rundt ...
Så hun var ligesom en sæk lopper at holde styr på! :-)



søndag den 4. oktober 2009

UDSOLGT!

Så er den sidste hvalp rejst i dag (Faustina) til de sødeste mennesker fra Djursland.
Hos dem skal hun få det super kanon godt - rent slaraffenland!!!

Faith (Cirka) rejste til Bornholm i torsdags, og hun havde ikke givet et kny på den lange sejltur, men ligget og puttet i Oles arm hele vejen :-)
Glæder os til at høre mere om deres bedrifter med hende "som cirkushund"!!!

De andre 3 rejste sidste søndag, hvor de var 8 uger;
Evita (Dixie) kom til at bo hos Bente & Søren, og hun skal også nok få den bedste tilværelse i verden, ingen tvivl om det! :-)

Bell (Sikka) kom til at bo hos Winnie i Frederikssund, sammen med sønnen Andreas, hun skal træne agility på højt plan - spændende!

Faustino (Simba) - drengen, kom til Lise og Hans i Sydjylland, og han skal bo sammen med 3 andre Jatobahunde... og det går meget fint med den lille bestemte herre...!!!

Vi håber jo meget på, at vi dels får lov at følge, og dels se dem igen...
Måske på udstillinger :-)

Vi ønsker i alt fald jer alle stoort tillykke med jeres Jatoba hvalp!
Alt godt herfra!!!

Knuzzz

Jette & Frank