Kedelig meddelelse - Maddy døde i dag :-(

Maddy var en meget kærlig pige, som vi alle elskede.
Hun blev kun 1 år og en uge gammel.

I hendes hvalpetest står der:
"En tævehvalp, som godt ved hvem hun er. Hun udviser ikke den store interesse for leg og nye ting, er klart uinteresseret og lidt iagttagende, såher er der ikke meget potentiale for træning. Hun udviser en relativt høj dominans, vil ikke underkaste sig, men har god tillid til højdedominansen. Hun udviser en fin nysgerrighed under "nye elementer" og ingen tegn på lydfølsomhed, og hendes afreaktion er også fin. Hun udviser ingen byttedrift til sidst, vil ud og skælder ud.
Alt i alt en stærk hvalp, som er kontaktsøgende, men ikke specielt træningsinteresseret."


I februar, lørdag den 28. februar gemte hun sig under terassen - og ville ikke komme ud til os, når vi kaldte på hende, Frank måtte brække nogle brædder op for at få hende ud.
Den 1. marts opdager vi en stor væskeansamling oven i hendes hoved, som vi var til dyrlægen med... dog uden at man kunne sige noget om hvad det kunne være?

Hun ændrer mentalitet efter denne episode, hun bliver bange og kikker op i loftet og med halen mellem benene.
Det går over efter et stykke tid, og hun bliver "næsten" gode gamle Maddy igen.

Men så går det galt for hende i går igen, (startede mandag med at kikke op igen) hun kender hverken os eller Mia, som hun ellers også elsker meget højt.

Vi besluttede at tage hende til dyrlægen igen i dag, for igen kendte hun os ikke og ville ikke komme hen til os... uden at vi kom hen til hende, så var hun kælen og hengiven som altid.
På gåturen i morges, blev hun bange for træerne og pludselig var flyvemaskinerne højt oppe også farlige.

Dyrlægen mente, at der evt.har været en blødning i hjernen, som evt. har dannet arvæv - eller der kan være kommet en ny blødning.
Derfor er hun nu gået til hundehimlen for at have det dejligt og sjovt ved regnbuebroen, sammen med alle de andre søde hunde!

Da vi kom hjem til de andre, blev vi undersøgt meget kraftigt af hendes mor, som kyssede mig (Jette) og kikkede på hoveddøren, om hun ikke var med... :-(
Både hende, Freja og Bolan har trøstet mig efter alle kunstens regler... de er nogle gudehunde!
Men svært er det - man vænner sig ALDRIG til det.

Vi elsker dig meget højt lille skat, du vil altid have en hel speciel plads i vores hjerter.

ÆRE VÆRE HENDES MINDE!!!!